Get real! - Go social engineering


  

Hvis der findes en sand social helt i Danmark så må Thyra Frank fra Plejehjemmet Lotte være et godt bud. Hun kan om nogen få det til at lyde nemt. Medmenneskelighed og sund fornuft! Og på den måde har hun skabt et plejehjem hvor man gerne vil bo hvis det det bliver nødvendigt. Hvis man er i tvivl om social tænknings kraft og muligheder så kan man starte her.


        

Som alle andre redskaber kan også de sociale misbruges. Låsby Svendsen er en social entreprenør som alt andet lige beviser det. Det koncept han med høj cigarføring har gjort sig til bannerfører for er simpelt og usympatisk og går ud på at leje faldefærdige huse ud uden indskud men til en relativ høj husleje som betales af kommunen. Det er ekstremt ødelæggende for de landsbyer det går ud over. Hvordan og hvorfor kan man høre her i en i øvrigt super god radiodokumentar.

Det gode?

Et helt centralt punkt i en social entreprenørs virke er overvejelser om det gode, godt nok og det bedste. Det er som nævnt under ”social tænkning” ikke så nemt at sige hvad der er godt. Det afhænger i høj grad af holdninger, kultur, moral, normer, udgangspunktet osv., og det bedste er, som Søren Pind siger, det godes værstes fjende. Men når det er sagt så er der alligevel mange værdier og handlinger som næsten alle er enige om er bedre end ingenting eller deres modsætning. Man kan diskutere og problematisere mange ting i lang tid men grundlæggende ligger diskussionen om det gode i denne sammenhæng et andet sted.

Det godes problem

Man skal som social entreprenør først og fremmest gøre op med en meget stærk kulturel norm så lyder således: Hvis en handling skal betragtes som ægte god må den handlende ikke selv kunne drage fordel af den.

Vi er (sikkert) efter varierende religiøse opfattelser vænnet til at ægte godhed er usynlig og selvopofrende. - Og vi er med god grund og ved reklamens massive misbrug af vores drømme og værdier vænnet til en instinktiv mistro mod personer og firmaer som påstår de er gode, bedre, bedst. Hvorfor? Fordi det er almindeligt og accepteret at adskille markedsføring fra produkt. Dårlige usunde produkter bliver markedsført som gode og sunde og forbrugeren eller borgeren efterladt desillusioneret.

Problemet er selvfølgeligt at gode og samfundsnyttige produkter, service ydelser og andre aktiviteter bliver meget svære at markedsføre uden at man fremstår som ”selvfed” eller at forbrugeren tror man lyver.

Det godes muligheder

Ikke desto mindre eller måske netop i kraft af dette opleves det som om der hos visse toneangivende forbrugere og borger er en stigende opmærksomhed overfor substantielt gode tiltag. Med streg under substantielle. Så i modsæt til ”ægte” usynlig godhed kan man med fordel gøre en dyd ud af at fortælle om og dele det ”gode” man faktisk gør. - Og i modsætning til den kaloriefattige reklame skal der være et substantielt godt indhold i den historie man fortæller om sin organisation eller produkt.

Tanken er at den opmærksomhed og goodwill man opnår, tilfører resurser og med de resurser kan man betale for det gode tiltag eller/ og måske udvide de aktiviteter som gør det hele lidt mere vedkommende.

Pointen

Man skal selvfølgelig være god for godhedens skyld – men man kan udrette meget mere godt hvis man bruger sin sunde fornuft og tager markedsføringsafdelingen med på råd.

Der er ingen der med sikkerhed ved hvad der drev Mother Teresa men hun fik helt uomtvisteligt forbedret situationen for mange børn i Calcutta. For min skyld kunne profit godt være drivkraften bag gode handlinger men helt ærligt så forekommer det vanskeligt at være en ubetænksom profitmager mens man arbejder med positive sociale, kulturelle, bæredygtige etc. tiltag.

Se hvordan man konkret kan arbejder med ”gode” sociale tiltag under ”Egne koncepter” og ”Principperne”