Get real! - Go social engineering

Produkter


Weekendkursus i socialt iværksætteri
I samarbejde med innovation- og iværksætterforeningen IDEEME. Næste kursus afholdes d. 25-26 februar 2012 Stjerneskibet, Havnegade 29, 5000 Odense C. Begge dage 10 – 17. Der er plads til max 10 deltagere efter først til mølle princippet. Der er to pladser til studerende som få 50% rabat. Se det fulde program her. Flyer og program

På kurset kan man lære/ undersøge hvordan man konverterer samfundsproblemer til forretningsideer. Uanset om man er optaget af akvariefisks rettigheder, grundvand, genbrug, økologiske grøntsager eller noget helt andet, så kan man udvikle virksomheder som forandrer og diskuterer netop dette. Holdninger kan ikke kun diskuteres af politikere i fjernsynet. De kan også tydeligt og konstruktivt diskuteres af virksomheder og deres produkter. – Og ikke mindst blive til en spændende og meningsfuld levevej.

Kurset henvender sig primært til nuværende og kommende iværksættere, men også undervisere og personer som arbejder med udvikling internt i organisationer vil kunne have glæde af forløbet.

Tilmelding og spørgsmål på Tlf: 30240600 eller info@mandogbil.dk

Udtalelser fra tidligere kursusdeltagere:
Brian S. Hansen (Tidl. inst.-leder i Odense kommune): "Det var konstruktivt, lærerigt, energiskabende, kreativt og hyggeligt. Jeg kunne godt lide den afslappende atmosfære, hvor vi var sammen om det, men med indspark og styring fra dig og det beviste for mig, at der er utrolige resurser gemt i mødet mellem mennesker, der vil og tænker i social / værdibaseret iværksætteri. Du beviste din pointe om, at hvilket som helst (samfunds)problem kan blive til en forretning og jeg er meget optaget af den tanke med bevidst at tænke på den måde, i stedet for at lave en dims og så se om den kan sælges..."

"Håndbog for sociale iværksættere" koster 100 kr. inkl. moms og forsendelse. Skal man bruge nogle stykker til undervisning kan man opnå rabat. Fx 6 stk - 400 kr. og 10 stk - 600 kr. Ring 30240600 eller send en mail til info@mandogbil.dk

Oplæg/ foredrag

I forbindelse med håndbogen og mit virke som social iværksætter tilbydes oplæg/ foredrag om socialt iværksætteri. Det kommer som udgangspunkt i to udgaver.

- Et foredrag som sigter på at oplive og oplyse. Med åbne og diskuterende svar på spørgsmål som: Hvordan kan en virksomhed forandre verden til det bedre? Hvem var danmarks første sociale iværksætter? Hvilke fordele kan man opnå ved at blande socialt engagement med forretning? Hvilke aktuelle eksempler er der på sociale iværksættere og socialt ansvarlige virksomheder? Og ikke mindst mine egne oplevelser som social iværksætter. Målgruppe for dette foredrag er alle som har interesse i samfundet og fremtiden.

- Et foredrag som går mere i dybden med tankerne bag socialt iværksætteri. Hvad er et socialt produkt? Hvordan tilfører man social værdi til sine produkter? Hvordan udvikler man forretningsmodeller med udgangspunkt i løsninger af samfundsproblemer? Hvilke andre værdier end profit kan man med fordel arbejde med? Målgruppen for dette foredrag er grupper der har faglig interesse i iværksætteri, oplevelsesøkonomi, brugerdrevet og social ansvarlig innovation o.lign.

Konceptudvikling

Det er muligt for skoler eller virksomheder/ kommuner at bruge mig i forbindelse med konkret konceptudvikling.

For skoler: Udgangspunkt er det konkrete konceptudviklingsværktøj i ”Håndbog for sociale iværksættere” - processen: Find, forstå, forløs. Min deltagelse vil foregå som procesbestyrer, motivator og problemknuser. Målgruppen er dels handelsskoler der ønsker at tilføre deres iværksætterlinje en social dimension og dels kulturelle/ sociale studieretninger der ønsker at tilføre deres viden forretningsmæssig bid.

For virksomheder/ kommuner: Udvikling af signaturkoncepter. Et signaturkoncept er en begivenhed, projekt eller aktivitet som en virksomhed skaber for at viser omverden sine kompetencer og værdier. Eccos Walk-athon eller Rynkebys cykelhold ”Team Rynkeby” er gode eksempler på dette. Også små virksomheder, institutioner og kommuner kan med fordel udvikle lignende tiltag, men det kræver at man holder tungen lige i munden. Blandingen af PR og social ansvarlighed er effektiv men ikke ufarlig og kræver derfor en substantiel kerne. Som konkret inspiration kan man her læse mere om det signaturkoncept jeg har udviklet for Mand&bil: Mand&bils samfundshjælper

Priser

Priserne aftales i god social iværksætterånd individuelt. Det er derfor en rigtig god, og helt gratis, ide at kontakte mig for mere information.

Rådgivning

Er du selvstændig iværksætter, eller ved at blive det, og sider du med en ide som du synes er social entreprenant er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder at prøve at forstå dit koncept og komme med feedback. - og det er ganske gratis.